2016 var et specielt år set i bakspejlet; 4,94% flere stemte på kandidater fra andre partier end det Demokratiske og Republikanske, det var historisk to af de mest upopulære kandidater og meningsmålinger undervurderede Trump. Hvad skete der for målingerne? Og hvem havde forudset, at valget skulle afgøres i tre stater (Wisconsin, Michigan og Pennsylvania), der tilsammen gav Trump 77.744 flere stemmer end Clinton ud af 13.940.912?

Trumps overraskende sejr i 2016 sidder stadigvæk i baghovedet på mange. Er man supporter af Trump, så ser det svært ud i 2020 – men det gjorde det også i 2016. Holder man med Demokraterne, går man valgdagen i møde med en vis form for PTSD og frygt for at det går galt igen, selvom alt ser ret godt ud for Biden. Spørgsmålet som alle stiller sig selv, kan Trump vinde igen? Ja, det kan han godt – men det kan Biden også.

To historisk upopulære kandidater

Det var let at glemme tilbage i 2016 med Trumps vanvittige udtalelser og opførsel, at Hillary Clinton og The Clintons heller ikke var særlig populære i USA. Clinton-brandet har så mange ridser i lakken, ikke mindst Bill Clintons mange episoder. Men i lige så høj grad, at de har været igennem den konservative spin-maskine så mange gange og så mange år, at det er et af de mest velkendte politiske brand i USA – på godt og ondt. Hillary var, om hun ville det eller ej, defineret af Bill og hans historie. Og den historie er og var amerikanerne trætte af.

En indikator for denne Clinton træthed kan findes tilbage til primærvalget i 2008 hvor hun stillede op og tabte. Obama vandt i 2008, og kort efter valget i 2009 udkom en dokumentar af HBO der hed ”We the People – the election of Barack Obama”. Dokumentarer fulgte Obama fra primærvalg til Det Hvide Hus. I dokumentaren blev nogle Demokratiske primærvælgere spurgt om, hvem de ville stemme på til primærvalget.

Pointen er, at allerede tilbage i 2008 var Hillary en gammel og lidt kedelig sang – men overfor Trump forstummede den her fortælling om hende for ”Trump kan ikke vinde fordi han siger at mexicanere er voldtægtsmænd”. Trump stod ikke meget bedre end Hillary i favorability målinger. I en Gallup-måling fra november 2016 var Clinton og Trump de mindst favorable kandidater nogensinde i historien. Og heri ligger en del af svaret på, hvorfor Trump kunne vinde.

Ser vi på både Bill Clinton, Bush jr. og Obama så bød de alle ind med noget nyt. Imod Bush Sr. var Bill Clinton ny og spændende, og han var ikke en del af noget ”establishment”. Bill Clinton var guvernør i Arkansas, han så godt ud, var fra en sydstat og var retorisk god – han var et nyt og frisk pust. Selvom Bush jr.’s far havde været præsident, så var de to ret forskellige kandidater. Bush jr. var fræk ift. Al Gore, der lige havde været vicepræsident i 8 år – han var den nye og friske kandidat. Obama var outsideren ikke bare i primærvalget men også i valget mod McCain. McCain havde været medlem af Kongressen i lang tid – han var ikke frisk og ny – det var Obama.

I 2016 var Trump et kendt ansigt indenfor underholdning, men ikke indenfor politik. Han havde ingen track record med politik – det havde Clinton både som senator og udenrigsminister. Derfor var der masser af ammunition for Trump, for overhovedet at tale om de angreb hun fik, der var relateret til Bill Clinton.

Af de to historiske upopulære kandidater, valgte folk det de troede, kunne være en forandring – en kæp i hjulet på systemet. En businessman der kunne styre staten som en forretning og skabe et bedre liv for ”den normale amerikaner”. Så af to historisk upopulære kandidater, valgte amerikanerne den nye kandidat.

Ser man på Bidens popularitetstal, så er de lidt bedre end Trump men stadigvæk langt fra fx Obama. Dog har Biden den fordel, at han ikke har samme historie som Bill og Hillary, og han ikke har været igennem samme Republikanske spin-maskine som The Clintons. Det er også en vigtig faktor, at Biden er en gammel hvid man fra Pennsylvania/Delaware og i den forstand minder meget om Trump. Republikanerne har haft en effektiv strategi mod først en sort mand og dernæst en kvinde, men det er en strategi de har svært ved at overføre til Biden.

Historisk mange stemte på kandidater fra andre partier

I valgårerne 2004-2012 fik andre partier end Demokrater og Republikanerne henholdsvis 1,2%, 1,6% og 1,9% af stemmerne. I 2016 var det tal 6,9%, svarende til 7.830.934 stemmer mod i gennemsnit 1.776.461. Hvorfor?

Der var tre gode grunde til hvorfor, det tal var så højt: kandidaternes upopularitet (som forklaret ovenfor), mange der stemte på Bernie i primærvalget stemte aldrig på Hillary og så troede mange at den ”var hjemme” for Hillary ”så hvorfor ikke stemme på fx Det Grønne Parti – hvilket også hang sammen med Hillarys upopularitet.

I 2016 var der et tydeligt spring til andre partier, og i et valg hvor Trump vinder Michigan med 10.704 stemmer, så må der tages højde for, at der i samme stat var 199.766 flere end i 2012 der stemte på andre partier. Og i det tal finder man en af de store grunde til, at Trump kunne vinde i 2016 og hvorfor det kan blive et problem for ham i 2020.

Michigan – Trump vandt med 10.704 stemmer

Trump ødelagde The Blue Wall i 2016 da han tog Wisconsin, Michigan og Pennsylvania og defacto fjernede Clintons chance for at blive valgt. Sammenlagt vandt han de tre stater med 77.744 ud af 4.799.284 stemmer – med andre ord: en meget lille margin.

Obamas margin i 2012 var på 449.313 stemmer over Romney og Clinton tabte med 10.704 stemmer. Og historien i Michigan i 2016 er ikke god for Clinton, i ét county alene, Wayne, fik hun 76.402 stemmer færre end Obama i 2012. Det svarer til 25,84% af alle stemmer hun tabte i Michigan. I et andet county, Macomb, fik hun 31.699 færre stemmer. Tabet af stemmer alene i de to counties er 108.101 stemmer.

I 2016 i Michigan stemte 250.091 (5,23%) på andre partier, det er 199.766 flere end i 2012 (1,08%). Målinger viser, at 48% som stemte på andre partier i 2016 vil stemme på Biden, og 23% af dem vil stemme på Trump. Det giver Biden et plus på 65.523 stemmer som let kan sluge forspringet på 10.704.

Wisconsin – Trump vandt med 22.748 stemmer

Historien i Wisconsin er den samme. Obama vandt staten i 2016 med 210.019 stemmer – Clinton tabte staten med 22.748 stemmer. I Milwaukee county fik hun 43.641 stemmer færre end Obama, hvilket svarer til 18,25% af alle de stemmer som hun tabte. I Racine county taber hun 10.496 stemmer. I de to counties taber hun 54.137 stemmer.

Læg dertil at 189.490 (6,33%) i 2016 stemte på andre partier, eller 150.007 flere end i 2012 (1,29%). Hvis samme tal anvendes fra målingen, som siger, at 48% af disse mennesker vil stemme på Biden og 23% vil stemme på Trump, så har Biden indhentet de 22.748 og har et plus på 47.372 stemmer – alene igennem en potentiel normalisering af stemmeandelen på andre partier.

Pennsylvania – Trump vandt med 44.292 stemmer

Obama vandt i 2016 staten med 309.840 stemmer, Clinton tabte den med 44.292 stemmer. I Luzerne, Erie, Lackawanna og Schuylkill tabte Clinton 11.856, 9924, 9855 og 7776 stemmer, sammenlagt 39.411 stemmer. I 2016 stemte 125.279 (2,16%) på andre partier, i 2020 var det tal 218.228 (3,57%) stemmer. Når stemmer fra andre partier bliver delt ud, har Biden overvundet det underskud og står 54.556 flere stemmer end Trump fik.

Den her øvelse skal ikke vise, at det bliver let for Biden, eller at Trump ikke har fået flere eller nye vælgere over til sig. Det er muligt, at nogle vælgere har forladt Demokraterne for good, men det er også meget sandsynligt at nogle af dem kommer tilbage. Men det relativt store tab af stemmer som Clinton fik, så er der også en god chance for at fx 30-40% kommer tilbage. Og hvis det sker, så har Trump et problem. Så skal han ud og finde rigtig mange nye stemmer.

Og derfor er det vigtigt at huske på, at Trumps sejrs-margin var ekstremt lille i de her tre vigtige stater. Trumps 2016 margin er, ved en normalisering af stemmeprocenten på tredje partier, forsvundet. Og det er en af brikkerne man må se på, for at forstå hvad der skete i 2016.

Biden vinder folk der ikke stemte i 2016

Hvis man udelukkende ser på de her tre essentielle stater for både Trump og Biden, så tyder det på en normalisering af stemmerne til gavn for Biden. En anden utrolig vigtig ting i samme måling, er fordelingen blandt folk der ikke stemte i 2016 – her går 54% til Biden og 38% til Trump. Tallene er en indikation på hvor tingene er på vej hen. Det skal dog ikke misforstås med, at der kan være ”nye” vælgere eller førstegangsvælgere der stemmer på Trump – sådan som de gjorde i 2016 og som målingerne har overset.

Målinger er en ting, men reelle valg er en anden ting. Er man Demokrat, kan man søge trøst i midtvejsvalget i 2018. Her vandt Demokraterne stort både på baggrund af en god kampagnestrategi, men i lige så høj grad på baggrund af populær politik (sundhed), og at amerikanerne var trætte af Trump.

Det er 2 år siden, og Trump tog ikke lære af den lussing som Republikanerne fik – de tabte huset stort. Republikanerne tabte fordi suburban områder stemte imod dem, og især kvinderne stemplede ud. Trump har intet gjort, for at få dem ind i kolonnen igen og de kan være med til at stemme ham ud i 2020.

Men målingerne var forkerte i 2016!?

Flere ting gik galt med målingerne i 2016, men der var også ting de viste rigtigt. Målinger viste, at Clinton ville vinde popular vote (national stemmeprocent) med ca. 45,9% til 48% – hun vandt 48,5%. Målingerne gav Trump ca. 43,6% og han fik 46,1%, så stadigvæk lavere end Clinton men lidt bedre end spået. Så målinger på nationalt-niveau var ret præcise.

Problemet var målingerne på statsniveau. I det at Trump vandt med så små marginer, så skulle der lidt til, for at målingerne skulle være forkerte. I 2016 var de meget forkerte og det skyldes tre ting.

• Målingerne tog ikke højde for, at flere hvide amerikanere ville komme ud og stemme på Trump.
• FBI-chefen, James Comey, smed en curveball ind i valgkampens 10 sidste dage, da han genåbnede e-mail sagen mod Clinton. Sagen blev lukket med to dage til valgets afslutning, men der var skaden sket. Clinton-kampagnen siger i dag, at de i deres egne tal kunne se, at det ville blive tæt op til valget, primært pga. den usikkerhed Comeys brev skabte omkring Clinton. Tal-nørderne fra FiveThirtyEight har set på tallene, og giver dem givetvis ret i den analyse.
• Målingerne for især Wisconsin, Pennsylvania og Michigan var forkerte, da de ikke kunne nå at opsnappe hvor mange undecided vælgere, der i ugen op til valget stemte på Trump. Fejlen ift. hvordan de endte med at stemme, forbindes til James Comeys genåbning af e-mail-sagen.

For at tage det første problem: hvide amerikanere blev ikke korrekt repræsenteret i målingerne. Samme fejl skete i nogen grad, dengang at Obama blev valgt. Her undervurderede målingerne, hvor mange “nye” vælgere der ville stemme på Obama.

Samme problem opstod i 2016, og det problem tager målingerne nu hensyn til. Dvs. at når målingerne skal repræsentere befolkningen i en bestemt stat, så går de ind og balancerer målingen, sådan at hvide vælgere bliver korrekt repræsenteret og målingen bliver mere korrekt.

Det andet problem: målingerne på stats-niveau undervurderede hvor mange hvide der ville stemme og hvor mange der især ville stemme på Trump i Wisconsin, Pennsylvania og Michigan. Og når de tre stater til sammen svingede valget til Trumps fordel med 77.744 stemmer, så skal der ikke meget til, for at en måling bliver forkert. I 2020 har målingerne derfor fokus på netop det problem. De løser dette problem, ved at uddannelse er en faktor når målingerne udarbejdes.

Yderligere læsning om hvad der gik galt i 2016

Vinder Biden?

Biden har de fleste og bedste kort på hånden – 2016 var usædvanlig ift. målinger. Målinger gennem årerne underspiller ofte vinderens resultat. Nedenfor er en sammenligning af popular vote målinger tre dage før et valg. Alle de kandidater som var foran i målingen, vandt også – bortset fra 2016. Selv i 2000 mellem Bush og Gore, viste målingen, at Bush var foran. Biden har den markant største margin af nogen kandidat, og det er uanset hvad et plus for ham, og det viser hvilket gigantisk bjerg Trump skal overvinde.

National Average Lead 3 Days To #ElectionDay

2000: Bush +2
2004: Bush +2.3
2008: Obama +6.4
2012: Obama +0.5
2016: Clinton +2.9
2020: Biden: +8.7

— Political Polls (@PpollingNumbers) October 31, 2020

Målingerne viser lige pt., at Biden fører i alle de vigtige svingstater inkl. Wisconsin, Michigan, Pennsylvania og Florida. Tallene viser en tydelig historie, og skulle de vise forkert endnu en gang, så vil det være en langt større fejl og overraskelse end i 2016. Det er ikke en forsikring for noget som helst, men en konstatering af hvor tallene står.

Clinton vandt i 2016 popular vote med 48,18%, var de 77.744 stemmer fra Wisconsin, Michigan og Pennsylvania gået over til Clinton, så havde hun vundet popular vote med 48,3% – en ubetydelig forskel. Det viser, at Trumps sejr var en helt utrolig sejr, hvor omstændighederne og deres kandidat gik op i en højere enhed.

Biden står stærkere end Clinton både nationalt og i de vigtige svingstater, men det er ikke en forsikring for en sejr, det er blot et godt udgangspunkt.