Siden valget blev afholdt og Joe Biden, nogle dage senere, blev kaldt valgets vinder, er der sket meget: Trump kører sit eget spil og vil ikke officielt erkende nederlaget, målingerne viste sig at være ved siden af og Republikanerne og Trump forsøger via domstolene at slå tvivl om valgresultatet.
Dagene efter valget og hvordan resultaterne tog sig ud samt hvilken vej tingene gik, skrev jeg om på Halvtreds’ Instagram-story. Her er en opsamling og analyse af hvad der er sket de seneste fire uger.
Valgnatten der blev til 4-dages bingewatching af CNN
Som det var forudset, så kunne selve valgnatten indikere en vinder, hvis Biden havde vundet Florida hurtigt – det gjorde han ikke. På denne måde udviklede valgnatten sig til en valguge. Fire dage efter valgnatten blev Joe Biden erklæret president-elect, da Trumps muligheder for at vinde nok stater til at få 270 electoral votes var forsvundet.
Af de vigtige stater vandt Biden først Wisconsin, dernæst Michigan for så at slutte af med Pennsylvania. På samme tidspunkt stod Biden også til at vinde Arizona og Georgia, to stater som Trump vandt i 2016, som han derfor ikke kunne tåle at tabe. Trumps skæbne blev forsejlet, da han tabte de tre ”rust belt” stater, og alle muligheder for at nå 270 electoral votes var væk.
Brevstemmer forlængede optællingen af stemmer
Det tog sin tid at tælle nogle af svingstaterne op, det skyldes primært at mange havde brevstemt, men det skyldes i lige så høj grad, at Republikansk ledede stater, begrænsede optællingen af brevstemmer, sådan at de ikke kunne tælle op før. I Florida gør man det omvendt.
Hvorfor valgte nogle stater at gøre det på den måde, kunne man spørge sig selv om? Det var forventet, at flere Demokratiske-vælgere ville brevstemme. Og hvis man tæller dem op senere, vil de første optællinger vise, at Trump vinder. Trumps strategi i samarbejde med Republikanerne var, at han skulle stå til at vinde tidligt på valgaftenen, på denne måde kunne han melde ud, at han havde vundet.
Fortællingen om at Trump kun kan vinde, og hvis han taber, er det snyd eller fraud, som han siger. Den fortælling har både Trump og Republikanerne leveret på. Ingen Republikanske senatorer for uden 4, har officielt lykønsket Biden med sejren. Carl Bernstein (en af journalisterne der rapporterede om Watergate) rapporterede, at flere senatorer i Kongressen privat havde erkendt, at Trump havde tabt. Deres kujoneri i den her sag, er desværre ikke overraskende.
Målinger
Tilbage i 2016 var målingerne ved siden af, så frygten for at det kunne ske igen var der, til trods for at pollsters har forbedret især vægtningen af hvide uden uddannelse der vil stemme. Ved dette valg var målingerne igen ved siden af, og det var de i endnu større grad end i 2016.
Første indikation på at målingerne var ved siden af kom tidligt på aftenen. Trump stod pludselig til at vinde Florida med en god margin, en stat der eller kun lige hældte til ham. Dernæst blev Ohio offer for dårlige målinger, da den på ingen måde blev tæt som det ellers var indikeret af målingerne.
Problemet i 2016 var egentligt ret simpelt, målingerne undervurderede hvor mange hvide og nye hvide vælgere uden uddannelse der ville stemme på Trump. Det problem blev fixet i 2020, ved at vægtningen af hvide blev højere. Men det har ikke fikset det hele – tydeligvis.
Målingerne i 2020 tog højde for, at flere hvide uden uddannelse ville stemme – hvad de tog fejl af, var hvor mange af dem ville stemme på Biden. I vægtningen af målingerne, regnede pollsters med, at flere hvide uden uddannelse ville stemme på Biden – det var forkert. New York Times og andre der har lavet målinger, har peget på et andet problem med målingerne: Trump-vælgere gad ikke være med i målingerne.
Igennem snart 5 år har Trump tordnet imod medier og på baggrund af 2016, hvor målingerne underspillede Trumps chance, vil mange Trump-supportere ikke snakke med CNN, NYTimes etc., da de er ”fake news”. Pollsters kan godt leve med en lav repræsentation af Trump-vælgere, men bliver det for lavt eller når de ikke ud til nok af dem, så bliver målingerne skæve. Det kan muligvis have været en af grundene til, at målingerne endnu en gang viste et helt andet billede end det der reelt var.
Bidens op og nedture
Biden vandt valget, så for ham er valget en optur. Han vandt Wisconsin, Michigan og Pennsylvania tilbage fra Trump. Derudover fik han vendt sydstaten Georgia og ørkenstaten Arizona til hans fordel, det er to gigantiske sejre for ham og Demokraterne. Demokraterne beholdt flertallet i Huset, og er i spil til at kunne dele Senatet.
Bidens sejr tog et stykke tid at blive erklæret, da det tog lang tid at tælle brevstemmer og der heri var mange Demokratiske stemmer. Når tallene bliver gjort op, så vandt Biden med større marginer end Trump i 2016 og når det kommer til de tre rust belt stater; Wisconsin (Biden +20.467, Trump16 +22,748), Michigan (Biden +154.188, Trump16 +10.704) og Pennsylvania (Biden +80.938, Trump16 +44.292), så vandt Biden ganske overbevisende.
Biden vandt en bred skare af vælgere. Hans oprindelige selling point var, at han kunne få hvide uden uddannelse tilbage til Demokraterne, det lykkes ikke. Biden fik i stedet skabt en bred alliance af vælgere, og når det kommer til de tre vigtige stater ovenfor, blev de især vundet pga. sorte og kvinder. Og selvom målingerne indikerede det, så viste det sig at være rigtigt, at han vandt mange suburban women. Biden formåede også at skære noget af Trumps marginerne ned i counties uden for de store counties i de tre vigtige stater.
Trumps sejr i 2016 var utrolig smal, så selv de mindste ændringer i marginer ville være katastrofale for ham. Biden fjernede Trump-stemmer her og der, og det var nok til at vinde de tre rust belt stater tilbage. Dertil skal tillægges, at stemmeprocenten på andre partier end Republikaner og Demokrater normaliserede sig, sådan at der kun var omkring 2% der stemte på 3. partier i stedet for 5%. Og da størstedelen af disse stemmer gik til Biden, udlignede det let Trumps 2016 forspring.
Kontrasten til Trump er derfor til at mærke, Biden kom i mål med en langt mere forskellig gruppe af vælgere end Trump. Dog er der et sted, hvor han og Demokraterne ganske overraskende tabte en del terræn; latinoer.
Florida og latinoer
Florida var den første vigtige stat der kom resultater fra, og personlig blev jeg ret forundret og bekymret da jeg så resultaterne. Tilbage i 2016 fik Hillary og Trump flere stemmer end nogen kandidat for hver deres respektive partier. Hillary fik ekstremt mange stemmer i det alt afgørende Miami Dade county, så i 2020 da tallene begyndte at komme ind og de var ikke gode, var det tydeligt, at Biden havde et problem blandt latinoer i Florida.
I 2016 fik Hillary 63.2% (624.146) mod 33.8% (333.999), i 2020 fik Biden 53.4% (617.864) mod 46.1% (532.833). Det er ikke antallet af stemmer men marginen som Biden får. Miami Dade er fyldt med primært Cubanere, det er en gruppe som Trump-kampagnen har forsøgt at vinde de seneste 4 år.
Området er blevet bombarderet med reklamer og lignende, der udstillede Biden som en socialist. Det er et særligt godt angreb på den gruppe, da de alle har immigreret væk fra det socialistiske Cuba. Så selvom Biden leverede gode tal i andre counties, så var den margin han fik andre steder ikke stor nok for at kompensere for det ringe resultat i Miami Dade.
Selvom det er utrolig vigtigt at forstå latino ”stemmen” i USA som værende en enkelt vælgergruppe. Der findes cubanere, mexicanere, colombianere etc. i USA, og de har forskellige prioriteter. En af de nedture som Biden og Demokraterne fik i 2020-valget, og et ganske overraskende et af slagsen var, at latinoer over hele USA i langt mindre grad stemte på dem.
Problemer med latinoer peger i retning af et større problem for Demokraterne som er, at de har svært ved at få working class vælgere over til dem. Demokraterne har bevæget sig fra at være et parti for arbejderklassen, til et parti der udadtil henvender sig til en mere elitær klasse – primært takket være en efterhånden 20 år lang branding af Demokraterne af Republikanerne.
Trump har gjort Republikanerne til et parti for arbejderklassen, i mindre grad pga. politik men i højere grad pga. den måde han taler til dem på. For der er ingen tvivl om, at Demokraterne har politik der vil gøre arbejderklassens liv bedre.
Det kan dog diskuteres, hvad politik for arbejderklassen betyder. Republikanerne vil sige, at politik der holder business i gang – lavere skat og holde økonomien i gang – er positivt for arbejderklassen. Hvorimod Demokraterne vil mene, at sundhed og at store virksomheder skal betale deres del af kagen. Uanset politiske forskelle, så skal alarmklokkerne ringe hos Demokraterne.
For hvis de bliver ved med at tabe arbejderklassen, så skal de til at vinde endnu flere moderate Republikanere over i deres lejr, og det står i total kontrast til det nye Demokratiske Parti der er ved at blive født – et parti hvor Alexandria Ocasio-Cortez og andre progressive kræfter i partiet forsøger at transformere det til et mere socialistisk parti.
Trumps op og nedture
Trump tabte valget, og dermed er alle andre sejre ret ligegyldige. Så Trumps sejre i 2020-valget skal ses i et større og mere langsigtet perspektiv, til fordel for Republikanerne.
I 2016 fik Trump utroligt mange vælgere ud at stemme, og det samme gjorde han i 2020. Trumps strategi var at få så mange fra sin base til at komme ud og stemme på ham, og den gruppe forsøgte han at gøre større i 2020. Den strategi var af mange kommentatorer opfattet som en tabende strategi, da de tvivlede på, at det var muligt at få flere hvide ud at stemme – det var muligt.
Nogle analytikere og kommentatorer havde lagt op til en potentiel landslide for Demokraterne, det fik Trump dog lukket ned for. Florida var en rigtig god stat for Trump, selvom han tabte lidt terræn i rural counties så vandt han Florida med en større margin end i 2016 – især båret af en succesfuld kampagne i Sydflorida.
Næst efter Biden, er Trump den kandidat i USA’s historie der har fået fleste, stemmer til et præsidentvalg, og det er positivt for Trump og muligvis også Republikanerne – Trumps turn out var bedre end i 2016. Der er dog et enkelt spørgsmål ved turn out, kan Republikanerne få lige så stort turn out uden Trump – det må fremtiden vise.
Trumps turn out består i høj grad af hvide uden uddannelse uden for de store byer og forstæder. Det er en sejr for Trump, at han formåede at udvide støtten blandt den vælgergruppe. Til gengæld tabte han hos alle med uddannelser og kvinder – og det har også vist sig, at han tabte de unge.
Spørgsmålet der står tilbage, for der er ingen tvivl om at Trump har en helt speciel politisk karisma der kan tiltrække vælgere, men kan den blive overført til andre kandidater og Det Republikanske Parti i de kommende år? Skal vi kigge lidt ind i historien, så sagde alle efter Obamas to sejre, at demografien spillede i Demokraternes favør og det fra nu af, så svært ud for Republikanerne at vinde valg – det har vist sig ikke at være rigtigt. Først i 2024 får vi at se, om Trump-koalitionen holder ved.
En uventet optur for Trump var, at mange ubesluttede vælgere i ugen op til valget gik til ham, ligesom de gjorde i 2016. Det var forventet, at de ville gå til Biden da hans popularitet er højere end Clinton. Det var forventet, at Trumps vilde 4 år havde skræmt vælgere væk – det modsatte har været tilfældet.
Retssager
En af de mere bizarre og vanvittige idéer Trumps kampagne havde gjort klar, var at have et hav af advokater klar i svingstater som skulle angribe resultatet hvis Biden vandt. Det er normalt at kampagner har advokater klar, hvis der skulle været noget galt ift. at tælle stemmer – men det som Trumps-kampagnen forsøgte, er helt uhørt og aldrig gjort før; få fjernet stemmer fra fortrinsvis sorte counties i svingstater.
De regulære advokat-team trak sig hurtigt væk fra de mange søgsmål som Trump-kampagnen begyndte at lave, ganske enkelt fordi, at der ikke var jura bag søgsmålene og at det var tydeligt, at Biden havde vundet.
Målet for søgsmålene var at bringe mistillid omkring resultatet, ikke for de amerikanere der havde stemt for Biden, men for Trumps følgere. Det er en måde at cementere modstanden mod Biden, og sikre, at alle Republikanere melder klart ud, om de står med eller mod Trump. Retssagerne bliver ikke ført for at blive vundet, men for at starte et nyt narrativ om Bidens regering, at den ikke er legitim. Det kan sammenlignes med birther bevægelsen, der som mål havde at fjerne Obamas legitimitet som amerikansk præsident – dengang var Trump også bannerfører for den konspirationsteori.
Hvad sker der herfra?
Efter at General Services Administration langt om længe underskrev papirerne der officielt starter the transition mellem Trump og Biden administrationerne, sker der ikke så meget mere. Biden offentliggør dagligt nomineringer og ansættelser til vigtige positioner i administrationen og i Det Hvide Hus.
Det vigtigste fra nu og til at Biden bliver svoret ind den 20. januar 2021, er de to runoff senatsvalg i Georgia den 5. januar 2021. Her er det Ossoff (D) mod Perdue (R) og Warnock (D) mod Loeffler (R). Republikanerne har lige nu 50 sæder og Demokraterne 48, Demokraterne kæmper derfor om at få lige mange sæder som Republikanerne, hvor det i tilfælde af 50/50 er vicepræsidenten der bliver majoritetsgivende.
