Joe Biden har aldrig vundet et primærvalg i hele sin karriere, South Carolina var spået til at blive Bidens stat. Inden valget sagde han: We are going to win South Carolina. Og det må man sige, at han gjorde. Den sejr han så inderligt havde brug for, fik han.
| Kandidat | Antal stemmer | % | Delegerede |
|---|---|---|---|
| Joe Biden | 256.111 | 48,4% | 36 |
| Bernie Sanders | 105.226 | 19,9% | 11 |
| Tom Steyer | 59.917 | 11.3% | 0 |
| Pete Buttigieg | 43.612 | 8,2% | 0 |
| Elizabeth Warren | 37.353 | 7.1% | 0 |
| Amy Klobuchar | 16.678 | 3,1% | 0 |
| Tulsi Gabbard | 6755 | 1,3% | 0 |
Det er lettere at spå om, hvem der ikke bliver den nominerede
Der var 7 kandidater tilbage, da South Carolina primærvalget startede. Da resultaterne begyndte at komme ind, og Biden kunne meldes som vinder, tog Tom Steyer konsekvensen af resultatet med det samme. Pete Buttigieg valgte dagen efter at trække sit kandidatur.
Buttigieg valgte sig selv fra for en større sag
For et år siden var der ingen der vidste hvem Mayor Pete var. Han var 25 år da Obama dukkede op i 2007, og der er ingen tvivl om, at Buttigieg har været inspireret af hans måde at være politiker på. Omtænksom, rolig og kompromissøgende – for bare at bruge nogle enkelte ord, der kan bruges om de to.
Buttigieg kom ud af ingenting. I en lille by i Indiana – South Bend – ville en homoseksuel mand, der har været i Afghanistan med militæret og arbejdet i McKinsey være Demokraternes kandidat. Han brugte ofte ordet improbable om sin kampagne, og om hvordan det lykkes ham at få en plads i Demokraternes primærvalg. Samme ord som Obama ofte ville bruge om sit kandidatur og sin succes.
De brugte begge USAs historie til at forklare hvorfor de fortjente deres plads, en historie om at USA er det eneste land i verden, hvor lige netop de kunne få en plads. De værende nogen der ikke altid har haft samme muligheder, pga. farve eller hvem de elsker. Buttigieg var en enestående kandidat – hans historie og succes passer ind i den amerikanske fortælling.
Senatorer som Cory Booker og Kamala Harris har i direkte eller indirekte forstand brugt tiden siden Trump blev valgt, til at positionere sig som kandidat for Demokraterne. Men de holdt ikke engang til første primærvalg. Pete formåede ikke bare at nå til primærvalgene, han vandt også det første primærvalg i Iowa. Og havde det ikke været for en rigtig god debat af Klobuchar (og en lidt svag fra Pete), så havde han nok vundet New Hampshire. Hans succes er unik. Der er få der har formået at komme så langt på så kort tid. For at sammenligne, så brugte Obama flere år på at gøre sig landskendt og positionere sig inden han stillede op. Hvad end det var med bog-turnéer, en stor tale til konventet i 2004 og nogle gode alliancer med fremtrædende demokrater.
Desværre for Buttigieg og hans kampagne, formåede de aldrig at få ikke-hvide vælgere til at tro på ham. Og efter Nevada og South Carolina valgene, stod det klart, at muligheden for at blive den nominerede var meget lille. Så han kunne have besluttet at kæmpe og håbe på, at han kunne lave en overraskelse.
Som nævnt, er jeg ret sikker på at Pete er inspireret af Obama. Og hvis der var noget Obama var rigtig god til, så var det at sætte tingene i et større perspektiv. For Obama var “historien” altid en ledetråd for, hvordan man kan skabe en bedre fremtid og tage de rigtige beslutninger. Og jeg tror, at Pete har set realiteterne i øjnene og vurderet, at han ikke kan vinde. Og i stedet for at tage delegerede fra fx Biden til Super Tuesday, så vil han hellere give “sine vælgere” fri, og lade dem støtte en kandidat der kan vinde.
Pete valgte at stoppe sin kampagne på en dag, hvor der ikke var et særligt primærvalg relateret event. Han valgte derfor en dag, hvor han kunne være hovedattraktionen i mediecirkusset. På den måde, kunne han fortælle sin historie uden de store forstyrrelsen fra andre kandidater, og trække sig ud af primærvalget på en stolt og flot måde. Historien om hans exit er derfor ikke et om nederlag efter Super Tuesday, men en fortællingen om, at han valgte at fokusere på den vigtigste mål; at vælte Trump.
Pete blev introduceret af sin mand Chasten, hvorefter Pete kom på og holdt sin sidste tale som kandidat i 2020 primærvalgene. Hans kandidatur var noget nyt og specielt. Han formåede at komme længere end han nogensinde var spået, han er homoseksuel og han er den eneste af de tilbageværende (hint Klobuchar og Warren), der har fravalgt sig selv for en større sag nemlig sit parti og at slå Trump. Og det er sjældent, at det ses hos politikere.
Som afslutning på den fortælling og rejse der har været hans kandidatur, er det værd at nævn hans kampagnes Rules of the Road – en form for værdier alle medarbejdere, frivillige osv. skulle arbejde efter. Overskrifterne var: RESPECT, BELONGING, TRUTH, TEAMWORK, BOLDNESS, RESPONSIBILITY, SUBSTANCE, DISCIPLINE, EXCELLENCE og JOY. Læs dem alle her.
Det har været en fantastisk historie med Buttigieg, og tilbage til den 14. april 2019 hvor han startede sin kampagne i South Bend, sluttede han sin tale af sådan her:
If you and I rise together to meet this moment, one day they will write histories, not just about one campaign or one presidency but about the era that began here today in this building where past, present, and future meet, right here this chilly day in South Bend.
It’s cold out, but we’ve had it with winter. You and I have the chance to usher in a new American spring.
So with hope in our hearts and fire in our bellies, let’s get to work and let’s make history!
Pete Buttigieg
Den 1. marts 2020 holdt han sin sidste tale som kandidat for Demokraterne i 2020 – i South Bend.
Tom Steyer stopper sin kampagne
Tom Steyer var en af milliadærerne i kampen om nomineringen, med sine 1,6 mia. dollars var han trods alt ca. 50+ mia. fra Bloomberg. Steyer har været med fra starten af, og har kæmpet i alle stater indtil nu. South Carolina var den stat, han havde satset på at vinde og dermed legitimere sit kandidatur.
South Carolina blev også den stat, hvor Steyer klarede sig bedst. Han har brugt vanvittig mange penge der, men det lykkes ham ikke at kommer forbi 15% grænsen det krævede, for at blive viable og dermed få delegerede. Konsekvensen blev kom hurtigt, da han samme dag stoppede sit kandidatur og meddelt, at han ville blive ved med at støtte Demokratiske kandidater.
Klobuchar og Warren- man skal virkelig være optimist efterhånden
Alt kan jo i teorien lade sig gøre, og det er ikke totalt udelukket, at en af dem kan vinde. Det er nok bare lidt svært, med mindre nogle af de andre kandidater – og det er inkl. Biden – dropper ud af racet, og det skal ske ret hurtigt. Der er for mange kandidater der kæmper om de samme vælger.
Optimalt havde det været for de to kandidater (Klobuchar og Warren), hvis Biden havde klaret sig dårligt. Nu har de desværre set, at Biden kan være med og bliver i racet og har fået momentum der bærer ham ind i Super Tuesday – det kommer jeg mere ind på i afsnittet om Biden.
Klobuchar har kun vundet delegerede i New Hampshire. Hun klarer sig endnu dårligere blandt ikke-hvide vælgere og har ingen penge. Hendes kampagne må arbejde på en god exit, hvilket må være efter hun enten vinder eller taber sin egen stat (Minnesota) i Super Tuesday.
Den nedtur som Warren i virkeligheden har været igennem de sidste 4-5 måneder har været helt vild. Hun var i lang tid den førende i målingerne, hun var/er godt organiseret i staterne og hun havde penge. Hun klarede sig ikke godt i Nevada og South Carolina var ikke bedre. Selv Buttigieg der ikke har klaret sig godt blandt ikke-hvide vælgere, klarede sig bedre.
Det er måske på tide, at de lærer af Buttigieg og trækker sig ud af racet på en ærefuld måde.
Så Biden vandt stort – vinder han nomineringen nu?
En af de største sejre som Biden har fået efter South Carolina, er Buttigiegs exit. Biden deler sammen med Buttigieg, Klobuchar, Bloomberg og til dels Warren nogle af de samme vælgere. Og bliver de alle i racet, øger de kun chancerne for at Sanders bliver den nominerede. Og det er pt hvad de er bange for sker, da de ikke tror at Sanders kan vinde mod Trump.
Valget for Demokraterne står derfor lige nu imellem en midtervej eller en helt ny vej. Biden står for midtervejen og Sanders den nye. Hvis midtervejen skal vinde nomineringen, uanset hvem der er kandidaten, så skal nogle af kandidaterne væk.
Buttigieg har fravalgt sig selv for den sag. Warren får nok ikke en chance mere for at prøve at blive den nominerede (qua sin alder – selvom hvem ved), så det er hendes chance nu, og hun bliver derfor i racet og tager Super Tuesday med og håber på et turn around af dimensioner. Hvad Klobuchar egentlig tænker, og hvorfor hun stadigvæk er med, er en stor gåde. Hun er den der klarer sig værst blandt ikke-hvide vælgere, og han har vitterligt ikke en chance for at vinde.
Skal Sanders være bekymret?
Biden klarede sig langt bedre end forventet i South Carolina, og vandt ikke bare, men vandt med en stor margin til Sanders – hvilket må være lidt bekymrende for ham.
Det store spørgsmål om Biden er, om det her bare var en enlig svale. Han klarer sig ikke godt med unge vælgere, og har ikke klaret det godt i de første primærvalg. Er det her resultat hvad der kan vende hans kampagne, og give ham medvind Super Tuesday? Det er svært at sige, FiveThirtyEights model har regnet på, hvordan de delegerede kan blive spredt ud på Super Tuesday.
Sanders står til 540 og Biden 395. Hvis Bidens og Bloombergs delegerede bliver lagt sammen, så har de tilsammen 639 – altså flere end Sanders. Så selvom det er godt for Biden at Buttigieg er droppet ud, så ligger “hunden begravet” under Bloomberg. Det er pt. ham, som ud fra Bidens perspektiv, stopper “midtervejen” for kunne slå Sanders til Super Tuesday. Warrens vælgere har nok større sandsynlighed for at gå over til Sanders, så der er stadigvæk en del Demokratiske vælgere, der vil den nye vej med Sanders.
Biden må håbe på, at Bloomberg får et dårligt valg. Og at være Warren og Klobuchar endelig dropper ud efter Super Tuesday. På den måde vil valget og den kommende debat, blive intens mellem de to (Biden og Sanders) og det vil være første gang, at “midtervejen” og den “nye vej” mødes og diskutere face to face, uden alle mulige kandidater på scenen, der alligevel ikke kan vinde.
