Vicepræsidentdebatten mellem Mike Pence og Kamala Harris, som det er med de fleste vicepræsidentdebatter, er som regel ‘bare’ en ting der skal overstås helst uden nogle mindeværdige øjeblikke.
Historisk set er de fleste vicepræsidentdebatter gået i glemmebogen, Sarah Palin mod netop Joe Biden i 2007 er undtagelsen. Dengang havde Palin i flere interviews forinden bl.a. sagt, at hun læste alle aviser og at hun kunne se Rusland fra Alaska (hvor hun var Guvernør), derfor var der stor opmærksomhed, på om hun ville kvaje sig.
VP-debattens kontekst er den håbløse debat mellem Trump og Biden
Konteksten af det her års VP-debat, er den første debat mellem Trump og Biden. Fordi den debat var så totalt håbløs og uden noget drys af politisk indhold, så kan mange vælgere måske tune ind til VP-debatten i håb om lidt mere substans.
Debatten mellem Pence og Harris bliver helt sikkert mere sober en Trump/Biden, primært fordi Trump ikke er med. Men det kan godt blive en feisty debat. Da det blev kendt, at Harris skulle være VP, glædede mange Demokrater sig til debatten mod Pence.
Pence har tidligere sagt, at han ikke vil spise alene med andre kvinder end sin kone og han er meget troede, derfor er debatten mod en progressiv kvinde en interessant debat for mange Demokrater. Men her er det vigtigt at huske på, hvordan Pence håndeterede VP-debatten mod Kaine i 2016. Kaine skulle angribe Pence hårdt, men pga. Pence faktisk er en ret god debatør, erfaren politiker og tror på hvad han siger, så faldt angrebene helt fra hinanden. Harris skal derfor passe på, hvordan hun vil håndtere debatten.
Harris’ opgaver og svagheder
Harris vil sikkert bruge meget tid på at tale om Bidens politik, og vil med alt sandsynlighed prøve at få Pence til at stå til regnskab for Trump. Hvis det lykkes på en god måde, kan de forhåbentligt få nogle gode sound bits til valgvideoer imod Trump. Harris skal også repræsentere den mere progressive fløj af Demokraterne, og på den måde forsikre dem, at en 78-årig præsident rent faktisk vil forsøge at være progressiv.
Harris kan forsøge at konfrontere Pences religiøsitet med Trumps manglende næstekærlighed, at han tager på kvinder, er utro etc. Spørgsmålet er, om det er den rigtige strategi? Lige nu ser det rigtig godt ud for Biden/Harris, de fører i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin samt Florida ligger og tipper frem og tilbage. Så hvor vigtigt er det for Harris at angribe Pence? Harris skal bare ikke brænde sammen, og det gør hun heller ikke. Hun skal mest af alt være klar på at svare på nogle svære spørgsmål, da hun var Attorney General i Californien, hvor hun gjorde nogle ting der ikke er helt populære blandt sorte vælgere.
Vigtigst af alt, så skal Harris sejle båden sikkert ind i havn. Betrygge alle vælgere om at hun kan være præsident, fremhæve politik som hun og kampagnen står inde for.
Pences opgave og svagheder
Pence kommer til at sige, ligesom Trump prøvede, at Demokraterne vil ødelægge USA, fjerne alles våben og at Demokraterne vil indføre socialisme à la Venezuela. Så vil han række ud til de kristne vælgere, og forsikre dem op at en stemme på Republikanerne er det rigtige. Han vil sikkert også sige, at det er vigtigt at stemme Republikansk når det kommer til senats- og husvalget. Altså alt det som Trump skulle have gjort.
Hans svagheder er, at han er Trumps VP og at han står for helt andre værdier en ham. Men altså igen, han er ikke centrum for deres kampagne, så han skal bare komme igennem det på en god måde og slå tvivl om Demokraterne som en helhed.