Høringen af Amy Coney Barrett i Senatet er godt i gang, og det er en af de mest usædvanlige høringer i lang tid. Selve tidspunktet for høringen er naturligvis både kontroversiel og historisk. Ingen høring har ligget så tæt på et valg, og at høringen overhovedet finder sted, er i sig selv en refleksion på hvor Amerikansk politik er og især Det Republikanske Parti. Nomineringen af Amy Coney Barrett handler om mere end højesteretten, det er Det Republikanske Partis sidste mulighed for at smadre Obamacare, fjerne retten til abort, fjerne retten for homoseksuelle mennesker at blive gift og sikre, at rige mennesker og organisationer har stor indflydelse på amerikansk politik.
En ekstra ting som mange Demokrater snakker om og kalder for nightmare scenario, er en gentagelse af Gore/Bush valget i 2000, hvor højesteretten afgjorde vinderen. Og skeptikere siger, at hvis Amy Coney Barrett bliver stemt igennem, så vil en 6-3 konservativ højesteret kunne afgøre valget. Det er en mulighed, men jeg synes det er en historie der skal tage opmærksomhed væk fra alle Trumps møgsager.
Hvad er konteksten der gør hendes nominering så spektakulær?
For at tage tingene fra en ende af. Republikanerne som pt. har flertal i Senatet har muligheden for at erstatte den progressive dommer, Ruth Bader Ginsburg, med en dommer af eget valg og gøre højesteretten konservativ i favøren 6-3. Derfor vil de naturligvis gerne have en konservativ dommer, da de så i yderste instans kan få amerikansk politik og kultur til at gå deres retning. Og det er jo fair nok, men det ville være en historieløs måde at se på og forstå, hvorfor der er så meget palaver omkring især nomineringen Amy Coney Barrett og hvorfor det hænger sammen med den første dommer som Trump udpegede; Neil Gorsuch.
The Biden Rule
For at forstå hvorfor Demokraterne prøver at gøre alt for at stoppe Amy Coney Barrett, så skal man se tilbage til den 13. februar 2016 – det var dagen hvor den konservative højesteretsdommeren Antonin Scalia helt uventet døde. Det var under Obamas sidste periode som præsident, han havde 341 dage tilbage, en periode ofte kaldet lame duck perioden. Det var et uventet øjeblik for Obama for at vende højesteretten til en 5-4 favør i liberal/Demokratisk favør.
Forfatningen foreskriver, at den siddende præsident skal nominere en ny dommer, og denne skal gå igennem en høring i Senate Judiciary, for så at blive godkendt eller afvist ved en afstemning i Senatet. Senatet var dengang også ledet af Mitch McConnell og det er ham der bestemmer, om en højesteretsdommer skal have en afstemning. Mitch McConnell som er en intelligent, ekstrem magtdreven og total skamfri person, opfandt en regel til lejligheden der hed ”The Biden Rule” – opkaldt efter Joe Biden. Reglen som ikke er en rigtig regel, men bare en som McConnell fandt på, bunder i en udtalelse som Biden sagde for gud ved hvor mange år siden omkring højesteretten.
Reglen går grundlæggende ud på, at en præsident ikke kan nominere og udfylde et højesteretssæde i slutningen af sin periode. Mitch McConnell håbede på, at selvom en sejr for Trump så svær ud i slutningen af 2015, så var det værd at gamble for da fortjeneste ville være en konservativ fastholdelse af Højesteretten.
Det korte af det lange er at Obamas nominering, Merrick Garland, ikke fik så meget som en høring. Republikanerne kunne have valgt at give ham en afstemning og så stemme ham ned – da de jo havde flertallet. Trump vandt valget i 2016, og McConnells bet endte med at blive en kæmpe sejr for ham, og de indsatte Neil Gorsuch som højesteretsdommer kort efter valget.
I Demokraternes øjne stjal McConnell sædet fra Obama. Og det har de skulle leve med siden da, og det er derfor, at Demokraterne kæmper så meget imod Amy Coney Barrett. Så foruden det vigtigste, som er at undgå en 6-3 højesteret i konservativ favør, så ligger der noget ekstremt principielt omkring nomineringen, og samtidig muligheden for at udstille Republikanernes hykleri til politisk gevinst ved valget i 2020. Så hvorfor vil Republikanerne gå så langt, her er hvad der er på spil for dem?
Hvad er der på spil for Republikanerne?
Der er 3-4 ufattelige vigtige ting på spil for Republikanerne; fjerne Affordable Care Act (bedre kendt som Obamacare), få vendt Roe v. Wade (det er hvad der gør aborter lovlige), få vendt hvad der kaldes Obergefell v. Hodges (det er hvad der giver homoseksuelle lov til at blive gift) og så vil jeg mene at Citizens United (som har åbnet sluserne for penge i politik) er vigtig at fastholde for Republikanerne. Men først Obamacare.
Obamacare
Republikanerne har siden Obamacare blev gennemført i 2010 gjort alt for at få det stoppet og nedlagt. Det har været en af de vigtigste sager for dem overhovedet, den har haft principiel karakter, og så har det være vigtigt for dem at ødelægge Obamas succeser.
En af de ting som Republikanerne finder unconstitutional, hvorfor de mener at Højesteretten skal tage sig af det, er bl.a. at det kræves af borgere, at de skal have en sundhedsforsikring – The individual mandate. Idéen er, at hvis alle betaler sundhedsforsikring så bliver det billigere for alle.
Obamacare er et utroligt kompliceret stykke lovgivning, som rent faktisk har været en succes. Loven gjorde bl.a., at unge mennesker kunne komme på deres forældres forsikring og derfor billigere for dem. Loven forbød forsikringsselskaberne at nægte forsikring hvis en person havde en preexcisting conditions, og til sidst gjorde loven, at systemet blev smartere og staten brugte færre penge på sundhedsforsikring.
Obamacare byggede videre på Medicare. Helt simpelt går det ud på, at den føderale stat giver flere penge til staterne, for at de kan hjælpe flere borgere med at have en billigere sundhedsforsikring. Dog kræver det, at staterne selv beder om de penge. Mange Republikanske stater sagde ”nej tak” til denne check, fordi de ikke ville forbindes med Obama, og på denne måde blev Obamacare ikke fuldt implementeret i USA.
Så der ligger helt sikkert noget principielt i det for Republikanerne, netop at de mener, at den føderale stat ikke skal blande sig i amerikanernes forsikring og at det for resten skal klares ude på det private marked heriblandt prissætningen – og det er jo fint nok. Problemet er bare for dem, at Obamacare er blevet utroligt populært blandt vælgere.
Trump sagde i 2016, at han ville fjerne Obamacare fordi det var en disaster, og erstatte den med noget bedre uden at det gik ud over folk med pre-existing conditions,og ingen ville miste deres forsikring.
Problemet for dem, foruden at det er populært med en sundhedsforsikring, er at mange mennesker vil kunne mærke det direkte på deres økonomi og helbred. Der er lavet mange beregning på konsekvensen ved at fjerne Obamacare. Et tal lyder på omkring 133 millioner mennesker med pre-existing conditions, vil blive diskvalificeret fra at købe en forsikring eller simpelthen ikke have råd til det. Til dato har Republikanerne ikke fremlagt en plan, udover at de vil fjerne Obamacare.
Så Republikanerne står i et dilemma, de vil gerne af principielle årsager fjerne det, men det er svært at få nok Republikanske senatorer til at stemme imod det, da det er ret upopulært at fjerne folks sundhedsforsikring. Og hver gang har Højesteretten opretholdt Obamacare.
I 2017 kom Republikanerne rigtig tæt på at afskaffe Obamacare via noget lovgivning der blev kaldt skinny repeal af Obamacare. Det var en plan, der ville fjerne sundhedsforsikringen fra mange amerikanere. Senatet var klar til at stemme det endeligt igennem, McConnell vidste, at to Republikanske senatorer ville stemme nej, så det hele kom an på den nu afdøde senator John McCain. I et historisk øjeblik for Republikanerne og i senatet, vendte han sin tommelfinger ned, og skinny repeal faldt sammen og dermed Republikanernes sidste chance i lang tid, for at få fjernet Obamacare i Kongressen.
I 2018 kom midtvejsvalget hvor Demokraterne vandt Huset, og de kunne derfor stoppe alt lovgivning der ville fjerne Obamcare. Og Demokraterne kommer til at fastholde flertallet i Huset efter valget i 2020, så Republikanerne kan ikke fjerne Obamcare via Kongressen. En af de vigtigste grunde til, at Demokrater gik så meget frem i midtvejsvalget i 2018, er paradoksalt nok at de havde sundhedsforsikring som et helt centralt argument for, hvorfor amerikanerne skulle stemme på dem. Og når Demokraterne kontrollerer Huset og Republikanerne kontrollerer Senatet, så kan Republikanerne kun gå et sted hen, hvis de vil stoppe Obamacare – Højesteretten.
Abort – Roe v. Wade
Det er en besynderlighed, at abort stadigvæk er et top-prioritets issue i amerikansk politik – men der er nuancer, som jeg vil komme ind på. Sager der har principiel karakter bliver sendt fra stater op til højesteretten, og Roe v. Wade er en af de sager, som mange Republikanske stater ønsker udfordret og ophævet som landets lov. Konkret går det ofte ud på at gøre det ulovligt for stater at skyde penge i fx Planned Parenthood, som hjælper med at udføre aborter. Mange af de her stater ønsker at gøre abort decideret ulovligt (nogle steder uanset og det er incest og/eller voldtægt).
Oftest har Højesteretten stemt 5-4 for opretholdelsen af Roe v. Wade, men med en potentiel meget konservativ dommer (Amy Coney Barrett), så vil Roe v. Wade være i alvorlig fare. Med mindre nogle af de andre konservative dommere skifter hold.
Den her sag er sammenlignelig med Obamacare, da den igen reflekterer en sag som Republikanerne ikke har opbakning til i den brede befolkning. Amerikanerne ønsker i ¾ favør at beholde Roe v. Wade. I en anden måling er det kun 50% af Republikanere der ønsker at overturn Roe v. Wade, i samme måling er det hele 66% af alle voksne der ønsker at beholde den.
Valg i USA bliver vundet vha. at overbevise independents, og i den gruppe ønsker 71% at beholde Roe v. Wade. Det er derfor, at Republikanerne ikke ønsker at snakke for meget om Roe v. Wade i direkte termer under høringen, da de ved, at det ikke er populært. Selv Mike Pence til VP-debatten undgik at svare og sagde bare, at han var pro-life.
Så Republikanernes holdning, som jo i stor grad afspejler både religiøse og en form for kulturelle værdier, er ikke afspejlet i en flertal i befolkningen. Det er derfor svært at blive valgt på denne agenda. Men Republikanerne tror på det (og det er jo helt fint). Men de ved også, at det er svært at få igennem i Kongressen, og derfor er Højesteretten deres eneste vej.
Så det står klart, at det en unik Republikansk sag som der ikke er flertal for i den brede befolkning. Derfor er det vigtigt for dem, at Højesteretten bliver konservativ i favøren 6-3, så de kan lave de kulturelle og lovgivningsmæssige ændringer som de ønsker, da det er umuligt at få igennem via Kongressen.
Obergefell v. Hodges
I 2015 accepterede Højesteretten Obergefell v. Hodges, det betød at homoseksuelle personer har samme ret til ægteskab som heteroseksuelle personer. Da det blev gennemført, blev Det Hvide Hus oplyst i regnsbuens farver, og det var naturligvis en stor dag for homoseksuelles rettigheder. Samtidig er det også en kulturel ændring af det amerikanske samfund, som især konservative ikke syntes er god.
Amy Coney Barrett har i sin kariere vist en vis form for skepticisme overfor homoseksuelle ægteskaber, og kaldes også en originalist. Og det har skabt bekymring blandt LGBTQ-grupper.
Samme mønster viser sig i den her sag, som med Obamacare og Roe v. Wade. Homoseksuelle ægteskaber nyder opbakning af et flertal i 48 stater i USA, det er altså kun i to stater at der er flertal imod (Mississippi og Alabama). Det er altså ikke en vindersag eller en flertalssag for de amerikanere. Selvfølgelig er der mennesker i USA der er imod det, men pointen er, at det er en mindretalssag som nu bliver kørt igennem Højesteret, på baggrund af at McConnell har udnyttet sin magt og finder på regler der passer til situationen.
Citizens United
Citizens United går lidt under radaren, men ikke desto mindre er det en essentiel sag som blev accepteret i Højesteretten. Grundlæggende åbner Citizens United for at penge fra anonyme donorer kan bruges i valgkampe i såkaldte Super PACs (Political Action Commitee), og den fjernede samtidigt loftet for hvor mange penge, der kunne kastes ind anonymt i disse PACs. Især blandt progressive Demokrater er det en ting, som de gerne vil have vendt. Omvendt er det McConnells største livsværk, da han har kæmpet for det hele hans liv.
Så det er hvad der er på spil for Republikanerne
De her tre sager er grunde til, at McConnell tilbage i 2016 gamblede så meget (og vandt), og nægtede Obama at udpege en dommer. Det er samme kynisme og udnyttelse af magten der i dag gør, at han vil bryde sin egen ”Biden-regel” og få Amy Coney Barett ind så hurtigt som muligt.
For han, ligesom alle andre Republikanere kan se, at Trump lige pt. står til at tabe, men hvad der er meget vigtigere for ham er, at Demokraterne står med en ret god chance for at få flertal i Senatet og samtidig fastholde Huset. Hvis det første sker, så vil Demokraterne kunne indsætte en progressiv dommer hvis Biden bliver valgt, og vil derfor undgå en total overflod af konservative dommere. Men det er, for at sige det mildt, ret tvivlsomt at Biden skulle få den chance.
Hvis Højesteret bliver konservativ i en 6-3 favør, vil alt lovgivning som Demokraterne laver i Senatet blive sendt over til dem af Republikanerne, og de vil qua deres udnyttelse af magten i Senatet og tilsidesættelse af normer og traditioner, kunne stoppe den udvikling som amerikanerne har stemt på. Glem ikke, at i 2016 fik Hillary Clinton 2.868.686 flere stemmer end Trump, og i midtvejsvalget fik Demokraterne i Huset 8.685.634 flere stemmer end Republikanerne.
Så heri ligger grunden til, at Republikanerne vil gå meget langt med at få valgt højesteretsdommere – de har svært ved at finde et reelt flertal for deres politik blandt amerikanere. Og det som de gør bedst, det er at stoppe hvad Demokraterne vil – ligesom de gjorde med Obama og det samme har de tænkt sig at gøre med Biden.