Amerikanerne er gået i gang med at stemme, og Trump forsøger med hver en fiber i hans krop at bevise overfor amerikanerne, at han hans håndtering af Corona-krisen har været perfekt – selvom alle tal viser, at de ikke synes han har gjort det godt.

Biden ønskede Trump god bedring og tog på en togtur til bl.a. Pennsylvania og Ohio, med en række gode målingerne i ryggen.

Trumps problem med Corona

Lige fra Corona brød ud, har Republikanerne, Trump og Trumps kampagne underspillet faren, og shamet folk der gik med maske. De har forstærket og støttet op om ekstreme grupper der har følt, at deres frihed blev taget fra dem hvis de enten skulle isolere sig derhjemme eller bære maske.

Trump selv har kun båret maske og holdt afstand i meget begrænset omfang, og har virkelig undgået det hvis han kunne – så at han har fået Corona, er ikke den store overraskelse. På grund af Det Hvide Hus’ og Trumps kommunikation er det usikkert hvornår han fik det og af hvem. Meget tyder på at det er Hope Hicks, en rådgiver til Trump. Han kunne have haft det til debatten med Biden, men heldigvis for Biden er han blevet testet negativ adskillige gange.

En af Trumps talsmænd var i CNN forleden og forsøgte at skabe en ny fortælling om Trumps Corona håndtering.

Hvilke konsekvenser kan det have, at Trump har fået corona?

Bliver den næste debat aflyst?

Til forskel for Trump tager Biden og hans kampagne Corona meget seriøst, og det er derfor usikkert om debatten den 15. oktober kommer til at finde sted. Selvom Trump siger, at han er klar og allerede har været uden for hospitalet for at hilse på nogle Trump supportere, herunder Proud Boys founderen. Alt efter hvornår han har fået det, så skal han være isoleret i min. 7-8 dage endnu, og det vil være lige op over den første debat.

Trump har sagt, at de vil have debatten og Biden vil også gerne så længe Trump er frisk. Men Biden-kampagnen har været meget påpasselige med at vise, at de tager Corona meget seriøst. Så spørgsmålet er, om de overhovedet vil debattere Trump igen – hvis det er face-to-face – før de er sikre på at Trump er Corona-fri.

Den kommende debat er til forskel for den første, en town hall debat. Dvs. at der er et publikum bestående af vælgere som stadigvæk er i tvivl om hvem de skal stemme på, som stiller spørgsmål. I den form for debat, vil Trump have sværere ved at afbryde Biden og vende debatten væk fra substans og politik. Trump har vist, at hans plan for de kommende 4 år består i at USA skal blive ved med at vinde? I målinger står det klart, at vælgerne er utilfredse med hvordan han har håndteret Corona, så det bedste for ham er naturligvis at lyve om hvordan han har håndteret det og/eller snakke om Biden som en radikal venstreorienteret person, der er i gang med at ødelægge USA.

I forbindelse med forrige debat, har Saturday Night Live skudt den nye sæson igang med en sketch af første debat som er værd at se.

Pause fra “kampagnesporet”

Oktober er den måned hvor vælgerne for alvor begynder at checke ind i valgkampen, så det er et helt katastrofalt tidspunkt, at Trump er blevet syg på. Trump har generelt været meget ude på kampagnesporet og holdt store events for sine supportere, det bliver han nødt til at stoppe nu. I stedet vil Mike Pence overtage nogle af de opgaver.

Helt i tråd med Trump-kampagnens filosofi forsøger de at køre videre, som om intet var hændt. Trump har lagt nogle video ud på Twitter, hvor han fortæller hvordan han har det. Kort efter den video, kørte han forbi nogle supportere der var ude foran hospitalet. Det har vakt stor harme blandt mange mennesker; først fordi han forlod hospitalet og defacto kan sprede Corona til flere, og så er mange blevet sure over, at han har presset Secret Service agenter ind i en bil sammen med ham og derfor udsat dem for en unødvendig risiko. Men ellers er det faktisk usikkert, hvornår han sidst vil være ude igen.

Udsætning af nominering af ny højesteretsdommer

En af de lidt tragi-komiske konsekvenser af at Trump har fået Corona og at han ikke passer på, er at nomineringen af den kommende højesteretsdommer Amy Coney Barrett kan blive udskudt. Det skyldes at flere senatorer der er del af processen og høringerne hvor, er blevet smittet til et event hvor hun blev præsenteret og mange senatorer var til stede.

Minimum to senatorer har fået Corona og lederen af Senatet, Mitch McConnell, har udsat tidspunkt hvor senatorerne skal tilbage til Kongressen. Dog har han selvfølgelig sagt, at det kan gøres over Zoom eller Skype. For hvis der er noget Mitch har besluttet, så er det, at den her nominering skal presses igennem og blive den hurtigste proces nogensinde. Det gør han, fordi han ved, at Trump er ved at tabe og de vil dermed miste muligheden for at indsætte en ny dommer. Det er samtidig den bedste chance, at Republikanerne har, for at får deres politik igennem da et mindretal i den amerikanske befolkning støtter deres politik – derfor er højesteret den bedste mulighed for drastiske ændringer i samfundet.

Demokraterne prøver med alle kneb at udsætte høringerne, da de med god samvittighed føler, at Republikanerne på groveste vis udnytter deres lille flertal i Senatet. Især Lindsay Graham, som er leder af United States Senate Committee on the Judiciary, som skal bekræfte højesteretsdommeren, sagde i forbindelse med valget af en dommer i det sidste år af en præsidents periode:

Men med Trumps Corona håndtering, har det måske udsat muligheden for at få den nye dommer igennem på rekordtid.

Biden er taget på togtur og målingerne ser godt ud for ham

Joe Biden tager det helt som det kommer og fortsætte i samme spor som før, han har ønsket præsidenten god bedring og prayers. Så er han taget på en togtur rundt til bl.a. Pennsylvania og Ohio. Biden skal egentlig bare være ude i marken, holde kampagnen på sporet og få så mange mennesker til at stemme nu og ikke venter til selve valgdagen.

På vejen holdt han et banegårds multi-Zoom kald, igen med fokus og hensyn til Corona.

Seneste målinger

Pennsylvania: CBS/YouGov – Biden +7, NYTimes/Siena – Biden +7, NBCNews/Wall Street Journal – Biden +14.

Ohio: CBS/YouGov – den står lige

Florida: NYTimes/Siena – Biden +5

General election Trump vs. Biden – Biden +14

Write A Comment