Målinger
De seneste par dage er der kommet nogle målinger fra vigtige svingstater. Den vigtigste af dem alle er Florida, for hvis Trump taber den, forsvinder hans chancer stort set for at vinde.
De mest indikative målinger er dem som bliver foretaget på stats niveau, der kommer også tal for hele USA, men de kan være misvisende, da målinger fra de vigtige svingstater har langt større betydning for udfaldet af valget.
Set over hele USA så fører Biden med alt fra 9 til 7 points nationalt, så det er et rigtig godt udgangspunkt. Men hvis man dykker ned i de vigtige svingstater, så ser billedet stadigvæk positivt ud for Biden, men det viser også, at det stadigvæk er et tæt race.
I Florida varierer det lidt fra måling til måling hvem der fører, men den seneste fra CBSNews/YouGov giver Biden 48% mod 46% til Trump. Omvendt viser en Washington Post/ABC News måling at Trump har 51% mod Bidens 47%. Og kommende målinger vil vise samme usikkerhed, så konklusionen kan kun være at racet i Florida er meget tæt.
I North Carolina, en stat som Trump vandt i 2016, er racet også meget tæt. En måling fra Emerson College viser en lille føring til Biden på 50% mod Trumps 49% – så det er indenfor den statistiske usikkerhed. Andre målinger fra North Carolina viser samme billede – Biden fører med 1-2%, så det er totalt lige.
Arizona er for alvor blevet en battleground state for Demokraterne, og en reel mavepine for Republikanerne. Den nu afdøde John McCain var senator fra Arizona, men efter hans død overtog en pro-Trump Republikaner, og hun har ikke været særlig populær, og det har helt sikkert en betydning for hvorfor at staten netop nu er så lilla. Lige nu står hun til at tage sit sæde til Mark Kelly (den tidligere astronaut) og hele staten ser som sagt ud til at svinge til Demokraterne. Seneste Washington Post/ABC News måling viser, at Biden fører staten med 3.2% points, i en NYTimes/Siena måling var Biden foran med 9 points.
Til sidst er Georgia den helt store drøm for Demokraterne, ikke nødvendigvis fordi at det er den vigtigste – Florida og North Carolina er langt vigtigere – men fordi det er en “ægte” sydstat. I 2018 var Demorakterne utrolig tæt på at vinde guvernør-posten, men takket være Republikanernes voter suppression, lykkes det at beholde posten. Den her gang går de efter at svinge staten til Demokraterne. Lige nu fører Trump med 48% mod Bidens 46%, Trump vandt staten med 50% i 2016 – så det er helt sikkert mere tæt, men der er alligevel et godt stykke vej endnu. Demokraternes kandidat til guvernør-posten i 2018, Stacey Abrams, har siden nederlaget arbejdet for især sortes ret til at stemme og har arbejdet hårdt for at svinge Georgia. Hun postede forleden nedenstående på Instagram, så måske sker der noget som målingerne ikke endnu har opfanget.
Protester
De vedvarende protester i Portland (Oregon), Kenosha (Wis) og Los Angeles har været tilpas rolige, men efter at “justitsministeren” i Kentucky besluttede ikke at rejse sigtelse mod betjentene der skød Breonna Taylor. Sagen startede med et drug raid på Breonna Taylors lejlighed imens hun lå og sov vi sin seng, Breonnas kæreste skød mod betjentene, da han ikke vidste hvad der skete, og i skudvekslingen blev hun altså skudt og dræbt. Siden da har protesterne forlanget retfærdighed dvs. at betjentene skulle sigtes.
De seneste par dage er protesterne steget i intensitet, og først blev to betjente skudt på – de er uden for livsfare. Og senest kørte en bil ind i en fredelig protest i Los Angeles, her blev heller ingen dræbt.
Politisk er det her benzin på det bål som Trump gerne vil tænde op i. Det er ikke lykkes hans kampagne at gøre Biden til en farlig figur, så de har prøvet at forbinde ham så meget som muligt med de her voldelige protester og på den måde sige til den amerikanske befolkning, at Biden vil ødelægge deres byer og fjerne lov og orden.
Det var også temaet for hele deres konvent, hvor de bl.a. havde inviteret et par, der havde truet nogle demonstranter med et maskingevær og en håndpistol.
Til konventet var de blevet shinet op og fortalte hvor bange de var, og at Biden vil ødelægge deres liv hvis han bliver valgt.
Ruth Bader Ginsburg (RBG)
Med RBGs død og en progressiv højesterets dommer ude, og Republikanerne og Trump der står til at kunne indsætte endnu en konservativ dommer, sådan at den vil stå 6-3 i deres favør, har det sat pres på nogle Republikanske senatorer og på Trump.
Reelt kan Demokraterne ikke stoppe Republikanerne for at indsætte en ny dommer, så der kommer med alt sandsynlighed inden valget er ovre en ny dommer. Det eneste der kan stoppe den proces er at fire Republikanere siger nej. Indtil videre er der to (Murkowski, Alaska og Collins, Maine). Mitt Romney som var en alle kiggede på, sagde også ja, og nu er der stort set ikke flere senatorer man kunne forestille sig ville stoppe det. Det kommer derfor an på, hvilket pres de senatorer der er til valg i november gør. En af dem, er Lindsay Graham.
Lindsay Graham sagde i forbindelse med at Obama skulle indsætte en dommer i slutningen af sin sidste valgperiode, at ingen præsident skal kunne indsætte en dommer i denne periode.
Lindsay Graham er ekstremt upopulær i Kentucky, og er en af de stater, hvor Obamacare faktisk hjælper ret mange. Hvis det bliver en 6-3 højesteret, så er der stor sandsynlighed for, at Obamacare bliver fjernet. Så Graham har i særdeleshed, et stort dilemma. Og det er uden at tage hans egne ord i betragtning. Han har tidligere været en moderat Republikaner, der var bedste venner med John McCain (Arizona). Men siden Trump blev præsident, har han været en af hans største støtter. Så spørgsmålet for ham er; om vælgerne er bange for deres sundhedsforsikring og om de tror på ham. Indtil videre har Graham været ude at sige, at han støtter op om at udfylde det tomme sæde med det samme.